Spring til hovedindhold

BLOMSTER-AKVAREL – UDVIDET KURSUS I VÅDT-I-VÅDT-TEKNIKKER: 19. og 20. sept kl 10-15.30 letøvet-øvet

kr.1 600,00 (Inkl. moms)
kr.1 280,00 (Ekskl. moms)
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

På dette kursus i blomster-akvarel fordyber vi os i vådt-i-vådt-teknikker. Det er en fantastiske måde at kombinere det stramme med det løse – og det giver udtryksfulde akvareller. Du lærer også at blande farver så dine blomster gløder og lyser – og du lærer at styre mængden af vand på penslen og papiret.

Vådt-i-vådt er min yndlings-metode til at male store roser – og jeg vil trin for trin demonstrere forskellige typer vådt-i-vådt-teknikker som er gode til forskellige slags blomster. De vådeste vådt-i-vådt-teknikker er flotte til blomster med masser af power – og til blomster i store formater. De ”medium-våde” blomster-teknikker giver et smukt og poetisk udtryk – og kan bruges til linjer og detaljer i blomster - når man lige har trænet teknikken.

Du lærer også at bruge vådt-i-vådt til en spændende baggrund som får blomsterne til at lyse.

Vi træner hvordan man får lyset frem ved en præcis ”løfte af”-teknik – dét er også meget nyttigt hvis man skal rette i en akvarel. Du lærer også at bruge teknikken til at styre den våde farve, så den ikke stikker helt af.
Vådt-i-vådt er også flot til blomsternes stængler og grønne blade, hvor det giver levende nuancer.
Du lærer at lave spændende teksturer i skygger og baggrund med ”granulering” som virker ekstra godt i disse våde teknikker.

Flotte prints at male efter er inkluderet.

Medbring egne materialer: 
- Farver: Citrongul, cadmium gul medium,
cadmium rød, alizarin crimson (også kaldet kraplak), magenta (hvert mærke kalder magenta noget forskelligt: Winsor og Newtons: ”Quinacridone magenta”, Schmincke: ”Purple magenta”, Rosa Ukraine: ”Magenta Rose”, White Nights: ”Quinacridone Rose” – pigmentnummeret skal være P. R. 122)
Ultramarinblå, preussisk blå
-
Akvarelpensler i forskellige størrelser
- Akvarelpapir i 100% bomuld ca 30x40cm samt billigere akvarelpapir til at teste farver og til skitser.
- Blyant, viskelæder - helst knet-gummi hvis du har det
Mangler du alligevel en farve, så kan vi løse det på stedet, så alle får det fulde udbytte af kurset.
Akvarelpapir i 100% bomuld kan købes til 20kr pr ark i 26x36cm, 25kr pr ark i 31x41cm.

Lørdag d. 19. sept og søndag d. 20. sept kl 10-15.30 inkl. en halv times frokostpause.

Kaffe, the, kage og frugt inkluderet – medbring bare en madpakke (ellers man kan smutte over gaden i Netto)

Adresse: Ryparken 212 1. tv., 2100 København Ø. Mellem Hellerup og Ydre Østerbro. Gratis parkering. Bus 14 går til døren, 800m til s-tog ved Ryparken St., 1,2 km til Hellerup St. Man kan vælge at gå eller cykle gennem Ryparken Skovpark.

Max. 8 deltagere, så der er god tid til hver enkelt.

Pris: 1.600kr inkl. moms
1.280kr eks. moms

Framelding og tilbagebetaling kan ske indtil 3 uger før kurset starter mod et gebyr på kr. 300. Derefter er tilmeldingen bindende og kursusbetaling kan ikke refunderes.

Kan et hold ikke gennemføres pga. underviserens sygdom eller manglende tilmeldinger returneres hele kursus-prisen.

Fra 1. jan. skal der desværre lægges moms på kunst-undervisning pga. en EU-dom.
HUSK at gemme din kvittering, for der kommer muligvis et skattefradrag for at ”kompensere”.
Hvis det bliver vedtaget, vil du kunne trække kunst-undervisning fra i skat, gældende fra 1. jan 2026.

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til mig på 28 76 04 54, hvis du har spørgsmål til kurset.