Spring til hovedindhold

TEMA-DAG OM FARVER 2 - LÆR AT BLANDE SVÆRE FARVER SOM HUDTONER OG NATURENS FARVER: ons 7. okt 13.30-16

kr.400,00 (Inkl. moms)
kr.320,00 (Ekskl. moms)
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

På kurset får du, i enkle trin, træning i at blande lige præcis de farver du ønsker. Tema-dagen giver den vigtige grund-forståelse af at blande farver i akvarel. Du kan tage de ene del – eller begge – og du er velkommen til at ringe, hvis du er i tvivl om hvad du har brug for.

Om eftermiddagen på FARVER 2, lærer du at blande ”de svære farver”: hudtoner, naturens farver og dybe, levende farver til skygger – og til en baggrund, der fremhæver motivet.

FARVER 2 forudsætter at du kan blande ”de nemme farver”: klare, rene grønne, lilla og orange. Om formiddagen kan man lære dette, på FARVER 1, hvor vi laver en ”split-primær-farve-cirkel” med to gule, to røde og to blå – og du lærer at bruge den i praksis, så du har en sikker metode til at blande lysende farver.

På FARVER 2 får du træning i at blande ”de svære farver” – og det er faktisk dem der er flest af... Du kommer hjem med en ”opskrift” så du nemt og hurtigt kan blande dén nuance du ønsker. Det kan være hudtoner som er utroligt svære at ramme, men du lærer at finde frem til de rette farve-nuancer. Også i landskabs-akvareller er det nyttigt, hurtigt og sikkert, at kunne ramme lys og skygge på det grønne løv i solen, og få de spændende nuancer frem i hav - og sten eller klipper.

Når alle farver blandes ud fra klare grundfarver kaldes det ”den franske skole” eller ”impressionistisk farveblanding” og jeg underviser ud fra dén metode, fordi akvarel-farver nemt bliver grå og ”triste”, hvis man blander med sorte pigmenter. De findes også i Paynes Gray og Indigo blå – som er meget brugt til skygger, men som kan give problemer.
På FARVER 2 får du i stedet træning i at blande ”chromatiske sorte” og mange dybe, levende skygge-farver. Det gør akvarellen mere stemningsfuld og realistisk gør det muligt at fremhæve motivet med kontrast-skygge-farver.

Du lærer også enkle metoder til få helhed i akvarellen. Du lærer at vælge en ”grund-farve-palette”, så akvarellen får en særlig stemning: Af sommerens varme, vintersol på sneen, eller forårets lysende blade. Det kaldes også ”en begrænset palet” eller ”en farve-treklang” og gør male-processen mere enkel. Man kan male mere intuitiv – og det er hurtigere at vælge hvilken af dine ”farve-paletter” der passer til farver og stemning i motivet. Det er også en spændende måde at udforske nye farve-universer.

Du får masser af praktiske råd og konkrete farve-teknikker, men vi taler også om hvordan man skaber atmosfære  – og hvilke farver der kan understøtte ens kunstneriske udtryk. Farver er nemlig meget personligt og jeg hjælper gerne hver enkelt med at ramme en særlig farve – og se hvilke farver man har brug for. Så det er også en mulighed for at styrke ens valg af farver – og få svar på spørgsmål om farver.

Medbring egne materialer
- Farver: Citrongul, cadmium gul medium,
cadmium rød, alizarin crimson (også kaldet kraplak), magenta (hvert mærke kalder magenta noget forskelligt: Winsor og Newtons: ”Quinacridone magenta”, Schmincke: ”Purple magenta”, Rosa Ukraine: ”Magenta Rose”, White Nights: ”Quinacridone Rose” – pigmentnummeret skal være P. R. 122)
Ultramarinblå, preussisk blå
okker, brændt sienna, brændt umbra
Mangler du en farve, så kan vi løse det på stedet, så alle får det fulde udbytte af kurset.
-
Et par pensler i forskellig størrelse
- Akvarelpapir – studiekvalitet i træfibre er fint f. eks. Canson XL i A3 eller A4. Papiret skal dog helst ikke være for gulligt, da det så er svært at se hvad farve man har blandet.
Blyant, viskelæder – evt. en tynd sort pen/fine-liner til at skrive farvernes navne

Onsdag d. 7. okt kl 13.30-16: 
Kaffe, the, frugt og kage inkluderet.
Vælger man også formiddagens kursus i FARVER 1, kan man spise sin medbragte frokost i pausen fra 12.30-13.30 (eller man kan købe noget i Netto).

Adresse: Ryparken 212 1. tv., 2100 København Ø. Mellem Hellerup og Ydre Østerbro. Gratis parkering. Bus 14 går til døren, 800m til s-tog ved Ryparken St., 1,2 km til Hellerup St. Man kan vælge at gå eller cykle gennem Ryparken Skovpark.

Max. 8 deltagere, så der er god tid til hver enkelt.

Pris: 400kr inkl. moms
320kr eks. moms

Framelding og tilbagebetaling kan ske indtil 3 uger før kurset starter mod et gebyr på kr. 300. Derefter er tilmeldingen bindende og kursusbetaling kan ikke refunderes.

Kan et hold ikke gennemføres pga. underviserens sygdom eller manglende tilmeldinger returneres hele kursus-prisen.

Fra 1. jan. skal der desværre lægges moms på kunst-undervisning pga. en EU-dom.
HUSK at gemme din kvittering, for der kommer muligvis et skattefradrag for at ”kompensere”.
Hvis det bliver vedtaget, vil du kunne trække kunst-undervisning fra i skat, gældende fra 1. jan 2026.

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til mig på 28 76 04 54, hvis du har spørgsmål til kurset.