Udstillingen Forår foregår i en blomsterhave i gården og i et af ateliéerne ved
ateliérfællesskabet B-huset.

Umuligt instrument / Louise Vind Nielsen lavede performance til ferniseringen.
"Det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre. Vi er mennesker mod naturen. Planen er helt umulig. Vi kan umuligt nå det nu. Det er håbløst. Vi er mennesker mod naturen. Det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre. Vi forlanger det umulige."
Umuligt Instrument er en performance. Mennesket er instrumentet. Mennesket er kvinden. Kvinden er kunstneren. Kvinden er de fleste. Kvinden er maskinen. Maskinen er i stykker. Ved hjælp af triggers forbundet med en trommemaskine spiller Umuligt Instrument på sin krop.

Dagmar Krøyer udstiller installationen "Praktisk forskønnelse", der består af broderi på stof og planter.
Potteplaner skal pynte, men planterne i installationen er yderligere forskønnet ved at der er broderet på bladene. På bladene kan man læse eksempler på eufemismer - altså sproglige forskønnelser - der gør svære temaer mere spiselige. Det kan være hensigtsmæssigt at tale om at gå bort frem for at dø, ligesom det er mere positivt at have en udfordring i stedet for et problem.
I installationen indgår også et broderet gardin, der er specielt idet, det både er stoffets forside og bagside der er væsentlig. På retsiden vises motiver fra en appetitlig middag. På vrangsiden er et virvar af tråde, men ser man nærmere efter, udgør disse tråde en tekst der afslører de køkkentricks, man ikke fortæller gæsterne om.

Ida Elkes værker kredser om den bittersøde længsel efter det tabte barndomsland. En længsel efter barndommens verdensopfattelse; magisk og poetisk, skabt af en fleksibel virkelighed vævet sammen med fabulerende myter, ægte eventyr og luftig lykke.
3 svævebaner med ballon-skibe, en måde at sende tekstbeskeder og tegninger på, fra dengang det virkede magisk.
4 kaleidoskoper med teksten: "What you see, is what you get" afslører flere virkeligheder.
9 tegninger der står som tyste diagrammer og beskriver en spæd begyndelse.
9 andre tegninger viser hvad der ellers kunne have været. Muligvis noget der var før, er skjult imellem, eller dét det bliver til.

Nils Erik Gjerdevik udstiller et abstrakt oliemaleri domineret af sort med subtile variationer i malingens tekstur og glans. Den kulørte undermaling kigger frem i organiske linjespil og mønstre, der som rytmiske ornamenter folder sig ud på fladen. Den sorte farves dystre associationer skaber spænding i forhold til mønstrenes dynamiske og livfulde karaktér.

Anne Skole Overgaard udstiller et maleri af en rød bladbede. Et potent, blodåre-agtigt billede på liv der stræber opad. Der er drama og livskraft i bladenes kropslige former og billedets lodrette format.
I kasserede cykelanhængere i gården har hun plantet blomster i farvede felter, som om det var et stort maleri. Blomsterhaven er ikke nyttig og produktiv på samme måde som en køkkenhave, men tjener i stedet æstetiske formål.

Udstillingen er kurateret af Anne Skole Overgaard.
Tak til Helene Vestergaard, Jenny Rugarn, Cæcilie Heldt Rønnow, Stephanie Bech Madsen, Stine Ølgod, Julie Falk, Michael Lund.
Udstillingen er støttet af Frederiksberg kommunes eventpulje.