Julie Boserup:
AKTUALIA
10 stk, avis, blyant og
tusch på papir, varierende størrelse, 2012
AKTUALIA er en form for billeddagbog
hvor Julie Boserup har tegnet direkte ovenpå billeder
i aviser fra sommerens løb.
Når man splitter en avis ad
og folder siderne ud, opstår der tilfældige sammenstød
mellem forskellige billeder i avisen. Disse grafiske sammenfald
er udgangspunktet for Julie Boserups viderebearbejdninger.
Værket placerer sig i en form
for kollektiv underbevidsthed eller visuel erindring.