På dette akvarel-portræt-kursus lærer du at male levende portrætter. Portrætter der ligner – og har glimt i øjet, kan være rigtig svære at male. Men du lærer i enkle trin, hvordan du fanger ansigtets former – og får liv, personlighed og dybde.
Du behøver ikke at kunne tegne, da ansigterne er tegnet op på forhånd – så vi kan bruge al tiden på portrættets akvarel-teknikker. Til gengæld skal du kende til de grundlæggende akvarel-teknikker som lag-på-lag, vådt-i-vådt - og have nogenlunde styr på farveblanding.
Jeg demonstrerer nyttige metoder til at ramme den rigtige hudtone. Du lærer også at male en baggrund som fremhæver personens udtryk. Akvarel er supergodt til flydende, halv-abstrakte baggrunde – som kontrast til ansigtets detaljer.
Vi varmer op med hurtige teknikker til at male levende portrætter. De bliver meget udtryksfulde og vi træner penselstrøget. Metoden er også rigtig god, hvis du gerne vil kunne male hurtige portrætter, direkte foran personen. Især hvis man maler efter børn, skal det tit gå temmeligt hurtigt...
Derefter lærer du trin for trin at male mere detaljerede portrætter, som man bygger op i lag af hudtone, lys og skygge. Hår og øjne med liv og udtryk lærer du også at male på kurset.
Vi maler både børn og voksne, da der er forskel på ansigtets former. Afrundede ansigter hos børn - og kvinder, er teknisk svære i akvarel – og desuden stiller akvarel-portrætter store krav til materialer. Derfor maler vi på akvarel-papir i 100% bomuld og vi bruger særlige farver og mærker, som gør portrætter enklere at male – og giver liv, personlighed og udtryk.
Materialer er inkluderet
Lørdag d. 25. april og søndag d. 26. april kl 10-16 inkl. en halv times frokostpause.
Kaffe, the, kage og frugt inkluderet – medbring bare en madpakke (ellers man kan smutte over gaden i Netto)
Adresse: Ryparken 212 1. tv., 2100 København Ø. Mellem Hellerup og Ydre Østerbro. Gratis parkering. Bus 14 går til døren, 800m til s-tog ved Ryparken St., 1,2 km til Hellerup St. Man kan vælge at gå eller cykle gennem Ryparken Skovpark.
Max. 8 deltagere, så der er god tid til hver enkelt.
Pris: 2.000kr
Framelding og tilbagebetaling kan ske indtil 3 uger før kurset starter mod et gebyr på kr. 300. Derefter er tilmeldingen bindende og kursusbetaling kan ikke refunderes.
Kan et hold ikke gennemføres pga. underviserens sygdom eller manglende tilmeldinger returneres hele kursus-prisen.
Pris fra 1. jan 2026: 2.500kr
Pga. nye EU-regler skal man desværre lægge moms på privat kunst-undervisning, for kurser solgt fra 1. jan. Dvs. hvis man køber kurset inden nytår, sparer man momsen.
Spørgsmål?
Du er meget velkommen til at ringe til mig på 28 76 04 54, hvis du har spørgsmål til kurset.