Spring til hovedindhold

LEVENDE LANDSKABS-AKVARELLER: 3 dage i påsken 30. 31. marts & 1. april kl 10-15.30 letøvet-øvet

kr.2 700,00
(ingen anmeldelser endnu) Skriv en anmeldelse
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

Dette 3-dages kursus i landskabs-akvarel i påsken fokuserer på levende farver og penselstrøg der giver liv til et landskab. Kunsten er tit at forenkle – at male det vigtigste og antyde resten – og alligevel ramme lyset, stemning og skabe en helhed. 

På kurset du lærer bl. a. at blande farver der fanger lyset – og blande mange spændende grønne. Jeg demonstrerer trin for trin hvordan man kan skaber dybde og fokus med vådt-i-vådt, optisk blanding - og mange andre akvarel-teknikker.

Formålet med kurset er også at du kan male ude i naturen – hvis du ønsker – eller på rejser, som John Singer Sargent. Du får også ”grund-opskrifter” på landskaber, som man typisk maler hjemme, fordi de har mange lag som skal tørre.

Levende planter er rigtig gode at male med friske, hastige strøg, inspireret af japanske teknikker. De er også nyttige til at fange glitrende reflektioner i hav eller søer, som svenske Anders Zorns var en mester i at male. Jeg demonstrerer i enkle trin de forskellige metoder til at male levende landskaber med vibrerende strøg og farver.

Hvis du har ønsker til et særligt landskab som du gerne vil male på kurset, så er du velkommen til at skrive og sende et foto, seneste 14 dage, før 16. marts på mail@anneskole.dk

Materialer er inkluderet

Mandag - onsdag d. 30., 31. marts og 1. april kl 10-15.30 inkl. en halv times frokostpause.

Kaffe, the, kage og frugt inkluderet – medbring bare en madpakke (eller man kan smutte over gaden i Netto)

Adresse: Ryparken 212 1. tv., 2100 København Ø. Mellem Hellerup og Ydre Østerbro. Gratis parkering. Bus 14 går til døren, 800m til s-tog ved Ryparken St., 1,2 km til Hellerup St. Man kan vælge at gå eller cykle gennem Ryparken Skovpark.

Max. 8 deltagere, så der er god tid til hver enkelt.

Pris: 2.700kr

Framelding og tilbagebetaling kan ske indtil 3 uger før kurset starter mod et gebyr på kr. 300. Derefter er tilmeldingen bindende og kursusbetaling kan ikke refunderes.

Kan et hold ikke gennemføres pga. underviserens sygdom eller manglende tilmeldinger returneres hele kursus-prisen.

Pris fra 1. jan 2026: 3375kr
Pga. nye EU-regler skal man desværre lægge moms på privat kunst-undervisning, for kurser solgt fra 1. jan. Dvs. hvis man køber kurset inden nytår, sparer man momsen.

Spørgsmål?

Du er meget velkommen til at ringe til mig på 28 76 04 54, hvis du har spørgsmål til kurset.