|  |  |  Igor og jeg taler sammen på engelsk i bybussen. 
              To fyre med hvide skjorter og slips sidder ved siden af os. De spørger 
              hvor vi kommer fra og fortæller at de er fra Utah i USA. De 
              er meget tiltalende, den ene ligner min fætter med lyst hår 
              og et bredt, tillidsvækkende ansigt. De fortæller at 
              de er missionærer. De hopper af ved et stoppested i centrum.
 Jeg kommer i tanke om ugen før, da Dimar og jeg gik hen ad 
              hovedgaden. Vi kom forbi en ung mand i hvid skjorte som tilbød 
              gratis engelskundervisning til forbipasserende. Dimar fortalte at 
              det var en mormon. De har en kirke i Irkutsk, og prøver at 
              få nye medlemmer ved at give gratis undervisning i engelsk.
 |  |  |