Jeg har elsket at tegne og male siden jeg var lille - og har fået rigtig god undervisning i det, fra jeg var 10 år gammel. Jeg lærte først at male akvarel, men jeg har også tegnet meget, malet med akryl og olie, lavet træsnit og kobbertryk - og bygget en båd som et kunstværk.
Jeg gik på Det Jyske Kunstakdemi 2001-06 og underviste selv på Århus Kunstakademi fra 2009. I 2012 fik jeg det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Samme år startede jeg et kunstnerdrevet udstillingssted på Sydhavn Station, som jeg var med til at drive gennem 12 år. Dér har jeg kurateret udstillinger - særligt med nyuddannede kunstnere, så de også kunne få en chance. Selv har jeg udstillet på Den Frie, Kunsthal Nord, Kunsthal Aarhus, i Italien og Californien. Fra 2012 har jeg udstillet hos Gallery Hjorth i Horsens.
Siden 2018 har jeg malet store roser i akvarel, som en slags meditationer over kærligheden, livet - og døden. Nu er blomster blevet "trendy", særligt blandt unge mandlige malere. Blomster er ellers blevet set som en særlig "kvindelig" genre - og ofte ikke taget alvorligt.
Jeg har også boet i Italien, hvor jeg malede træer og huse, inspireret af guldaldermalerne, som rejste til Italien. Jeg malede dog "hverdags-Italien": de flade marker i Norditalien, gennemskåret af vandingskanaler, hvor et enkelt bondehus har spor fra renæssancen - og frem til gasbeton-sten.
Jeg zoomer tit ind på motivet, så det nærmest ser abstrakt ud - selvom jeg maler det meget realistisk. For tiden synes jeg portrætter og landskab har fornyede muligheder, fordi man kan vise mennesker og steder, som har været oversete. At se værdien og skønheden i dét vi ser hver dag, men ikke rigtigt ser alligevel - dét har altid været vigtigt for mig.
Lige nu prøver jeg at male noget, som egentlig er usynligt: Nemlig "fortidens skygger", som var titlen på de akvareller jeg udstillede i sommers. Det kan være en arv vi bærer med os, der rumsterer som "skeletter i skabet". Jeg vil male landskaber og søer fra en vandretur i Lapland. De var overjordisk smukke - så det næsten var lidt uhyggeligt. Måske bliver det et "indre landskab" - måske søens spejlinger vil vise en flig af det underbevidste - reflektere fortidens skygger - eller spejle dét der kommer?
